Pressemeddelser
Skadestuer kan ikke støtte voldsramte kvinder
Størstedelen af de danske skadestuer har ikke kapacitet til at støtte kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet.
De danske skadestuer mangler tid og personale, hvis de skal hjælpe kvinder eller mænd, der har været udsat for vold i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
Det betyder, at langtfra alle sygehuse har personale, der er uddannet til at tage sig af voldsofre.
Optimal støtte og vejledning kan minimere de fysiske og psykiske skader i forbindelse med vold i hjemmet.
Men langt de fleste skadestuer mangler kapacitet, hvis de for alvor skal gøre en forskel, viser undersøgelsen.
De fysiske rammer er til stede, men der mangler blandt andet retningslinjer for modtagelse og opfølgning. Retningslinjer der skal sikre, at ofre for vold i hjemmet bliver modtaget optimalt – og at der bliver fulgt op på deres situation, når de er blevet udskrevet.
Samtidig har færre end hver tiende sygeplejerske en efteruddannelse, der specifikt handler om voldsofre.
Det betyder, at langtfra alle sygehuse har personale, der er uddannet til at tage sig af voldsofre.
Hvis man som offer for vold i hjemmet ikke føler man får den hjælp, man har behov for, kan man henvende sig til offerrådgivningen på 23 68 60 32.
“Det er utrolig vigtigt, at et voldsoffer ikke føler, at pågældende får endnu et slag i ansigtet ved at stå alene i situationen. Fyns Politi har et godt og frugtbart samarbejde med Offerrådgivningen på Fyn, der med stort engagement og indlevelse tilbyder støtte og rådgivning til de mennesker, som af den ene eller anden grund er blevet offer for en voldsforbrydelse, siger vicepolitidirektør Arne Gram, Fyns Politi”.
Ingen borgere skal at stå alene hvis de har været udsat for en ulykke/forbrydelse
Alle ofre-pårørende og vidner kan få al den hjælp der er nødvendig og behov for, når/hvis borgere bliver udsat for en ulykke/forbrydelse.
Der sidder dygtige uddannede frivillige parate ved telefonerne hele døgnet hos Offerrådgivningen på Fyn, der kan råde og vejlede borgerne gennem systemerne.
Som offer, pårørende eller vidne, kan du/I kontakte os på tlf. 23 68 60 32 hele døgnet, vi vil være jeres netværk og støtte jer hele vejen.
Ring trygt og aftal med rådgiveren, hvad du har behov for af hjælp.
http://www.offerraadgivningen-fyn.d…/
Midt– og Sydfyn
Kontakt os på døgnåben tlf. 23 68 60 34
Offerrådgivningerne findes i alle landets politikredse.
http://www.offerraadgivning.dk/index.html
Mvh
Kirsten Yde
formand
Fyns stiftstidende marts 2011
Odense: 2010 blev det hidtil travleste år for Offerrådgivningen i Odense. Med knap 1500 henvendelser fra ofre eller pårørende – cirka 13 i døgnet – var stigningen på 50 procent i forhold til 2009. Den væsentligste årsag til det markant stigende antal henvendelser er, at Fyns Politi er blevet mere og mere opmærksom på Offerrådgivningen.
Politiet råder i stadig større omfang ofre til at opsøge Offerrådgivningen, typisk ved at give et offer, et vidne eller en pårørende Offerrådgivningens brochure.
Samtidig med, at Offerrådgivningen glæder sig over politiets skærpede fokus på hjælp til ofre, skaber det behov for flere rådgivere, og Offerrådgivningen mangler i øjeblikket fire-fem nye rådgivere for at få vagtplanen til at hænge sammen på lang sigt.
Offerrådgivningen håber, at et informationsmøde på politigården i Odense vil få interesserede ”ud af busken”. Spørgsmålet er så, hvilken type mennesker, Offerrådgivningen er på udkig efter til dette frivillige, ulønnede arbejde. – Lidt diffust kan man sige, at det er mennesker med en ”relevant baggrund”, siger formand for Offerrådgivningen, Kirsten Yde. – Det kan eksempelvis være personer med kendskab til det sociale system, og det skal i hvert fald være mennesker med et vist gå-gå-mod over for offentlige myndigheder.
Det er egenskaber, som betyder, at Offerrådgivningen ikke ”ansætter” pr. automatik. Vejen er en personlig samtale, og hvis den forløber godt er næste fase en periode som ”føl” hos en erfaren rådgiver. Alderen hos interesserede er underordnet, hvis kvalifikationerne er i orden.
- Der er fordele ved ældre rådgivere, som har forladt arbejdsmarkedet.
Unge mennesker kan være dygtige, men de skal tit videre til noget andet.
Men vi kan bruge både yngre og ældre. Det bedste er en god blanding, siger Kirsten Yde.
Odense: Hver uge fra onsdag morgen klokken ni og et døgn frem er
69-årige Kirstens mobiltelefon tændt, og hun har den konstant lige ved hånden. Når hun sover ligger den på natbordet.
I et døgn er Kirsten på vagt som offerrådgiver i Odense og er klar til at hjælpe ofre eller pårørende til ofre for forbrydelser eller ulykker. Selv om den ”typiske” døgnvagt er sjælden, anslår Kirsten, at hun i vagtdøgnet gennemsnitlig får otte-ni henvendelser. Mange af ofrene er henvist af politiet.
- Og de fleste er voldsofre. Det er utroligt, hvad folk kan gøre ved hinanden, også inden for familien. En forsmået mand, spiritus og stoffer er en blanding, der let udløser vold, siger Kirsten. Nogle henvendelser fra ofre er så ukomplicerede, at Kirsten kan klare rådgivningen over telefonen. Det kan for eksempel være at anvise adresser og telefonnumre på offentlige myndigheder, som ofret bør opsøge. I andre tilfælde er det nødvendigt med en personlig samtale for at hjælpe ofret videre.
- Mange ofre føler sig forvirrede og handlingslammede. De ved ikke, hvor de skal gå hen, og de har svært ved at tage initiativ, siger Kirsten.
Generelt oplever Kirsten, at alene en samtale får ofre til at føle sig bedre tilpas, men det sker af og til, at kontakten mellem offer og rådgiver rækker videre end konkrete råd og en snak, hvor Kirsten med egne ord lægger vægt på at have ”store ører og lille mund”.
En rådgiver kan være ofrets bisidder i retten og hos andre offentlige instanser. – Vi kan sikre, at ofrene kommer hurtigt igennem systemerne, og ellers er det vores grundlæggende opgave så hurtigt som muligt at hjælpe ofrene tilbage til en normal dagligdag, siger Kirsten, der har været rådgiver i seks år.
Offerrådgivere arbejder frivilligt og ulønnet, men det betyder ikke, at alle velmenende mennesker med overskud og stort hjerte kan blive
rådgiver. Selv om rådgiverne har forskellig baggrund og alder, skal nogle basale kvalifikationer være i orden.
Rådgiveren skal kunne formulere sig klart og tydeligt, ikke mindst i en telefon. Rådgiveren skal have kendskab til og gennemslagskraft overfor offentlige myndigheder. Og rådgiveren må ikke selv være tynget af store personlige problemer, for så kan det være svært at agere professionelt.
Kirstens baggrund er en lang karriere som underviser og studievejleder i handelsskoleverdenen.
- Man kan se, at man gør en forskel. Det er belønningen ved arbejdet som offerrådgiver, siger Kirsten. Selv har hun lagt sit arbejdsliv bag sig, men for yngre rådgivere er der en ekstra gevinst ved den frivillige indsats.
- Det pynter altid på et cv at kunne skrive, at man været offerrådgiver, siger Kirsten – og slutter med at gøre opmærksom på, at offerrådgivere har ferier og pusterum som alle andre.
- Da jeg begyndte, gjorde jeg opmærksom på, at jeg rejser en del. Det blev accepteret, og det bliver der ikke ændret på, siger Kirsten, som ønsker at være anonym, fordi der er anonymitet omkring offerrådgivningen.
Offerrådgivningen i Odense dækker Odense, Assens, Nordfyns, Kerteminde, Middelfart og Nyborg Kommuner. Det sydlige Fyn og øerne dækkes af Offerrådgivningen i Svendborg. I alt er der 39 lokale offerrådgivninger, samlet under ”Offerrådgivningen i Danmark”.
Offerrådgivningen tilbyder gratis rådgivning til ofre og pårørende til kriminalitet og ulykker. Ofre bliver oftest henvist til Offerådgivningen af politiet eller andre offentlige instanser.
Offerrådgivere arbejder frivilligt og ulønnet. Nye rådgivere bliver oplært af erfarne og kolleger og får vejledning af rådgivningens daglige leder. To kurser er obligatoriske.
Offerrådgivningen i Odense mangler frivillige medarbejdere og holder informationsmøde for interesserede onsdag den 9. marts klokken 19 på Politigården i Odense.
Daglig leder kan kontaktes på mail: offerraadgivning@thodsen.com
De fynske kommuner og Fyns Politi sætter øget fokus på ofre for forbrydelser
Kredsrådet for Fyns Politi, som består af de fynske borgmestre og Politidirektøren har den 28. april, 2009 besluttet at sætte øget fokus på offerrådgivningen.
En rapport udarbejdet af de to offerrådgivninger på Fyn samt af Fyns Politi anbefaler nemlig, at kommuner og politi højere grad gør brug af muligheden for at henvise ofre for forbrydelser til personlig rådgivning.
Kirsten Yde, der er formand for Offerrådgivningen i Odense, er glad for rapportens konklusioner og for at Kredsrådet tager anbefalingerne alvorligt: – Jeg er utrolig glad for at politi og kommuner har valgt at sætte ekstra fokus på offerrådgivningen. Vi synes jo selv, at vores arbejde er meget meningsfyldt og ønsker at hjælpe så mange som overhovedet muligt. Og det gør vi kun ved at politi og kommuner bliver opmærksomme på at vi findes og hvad de kan bruge os til.
Rapporten viser, at der generelt er et manglende kendskab i kommunerne til offerrådgivningerne og hvad de kan bistå med. Derfor ønsker Kredsrådet at styrke samarbejdet med kommunerne.
Dette kan ske gennem de såkaldte lokalråd, der findes i hver kommune – og som består af repræsentanter fra lokalpolitiet og kommunen.
Der er allerede et tæt og positivt samarbejde i gang mellem lokalråd og offerrådgivningerne, og dette skal styrkes endnu mere, så kommunerne i endnu højere grad fremover vil henvise til offerrådgivningerne.
Det bakker Odenses borgmester, Jan Boye, op om: – Jeg har lyttet til rapportens konklusioner og vil gerne tage initiativ til, at man i Odense tager rapporten op til drøftelse i lokalrådet. Jeg håber på, at vi derigennem kan sikre, at ofre for forbrydelsen kan få den professionelle hjælp, der gør, at de kan komme videre og få et ordentligt liv efter den traumatiske oplevelse, det er at være udsat for en forbrydelse, siger Jan Boye.
Blandt de initiativer, rapporten foreslår for at styrke offerrådgivningens rolle i Fyns Politikreds, er øget fokus på rekruttering (offerrådgivningens ansatte er frivillige) samt et forbedret uddannelsesforløb for rådgiverne. Desuden skal informationen om offerrådgivningen styrkes.
Offerrådgivningen er et lovbestemt tilbud, der yder støtte til ofre for forbrydelser, vejledning om mulighed for professionel hjælp.
Der er to offerrådgivninger på Fyn. Offerrådgivningen i Odense dækker kommunerne Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn, Nyborg og Odense. Offerrådgivningen for Midt- og Sydfyn dækker kommunerne Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø.
Med venlig hilsen
Poul Bjørnholdt Løhde
Politidirektør
Offerrådgivning søger folk der kan lytte
03. april 2008 04:00 Af CAMILLA AHLMANN-JENSEN
Der er travlhed ved telefonerne hos Offerrådgivningen, der derfor søger frivillige til at støtte ofre for forbrydelser og ulykker. ODENSE: De har travlt ved telefonerne, de frivillige i Offerrådgivningen. Travlt med at støtte og rådgive ofre, pårørende og vidner til forbrydelser og ulykker.
Faktisk kimer telefonerne så ofte, at formand og daglig leder af Offerrådgivningen i Odense, Kirsten Yde, nu leder efter flere frivillige, ulønnede kolleger. Der er tryk på, så vi vil gerne have flere hjælpende hænder og lyttende ører, forklarer hun.
Døgnet rundt
I alt 21 personer er en del af Offerrådgivningen, hvis telefon bliver taget døgnet rundt. Sidste år ringede den 4387 gange, og indholdet af samtalerne spænder vidt.
Det er voldsofre, pårørende til trafikdræbte, familier, hvis børn reagerer stærkt på et indbrud, unge piger, der er i tvivl, om de skal anmelde en voldtægt, og mange, mange andre.
- Vi må ikke yde behandling, men kan hjælpe folk videre i det etablerede system til for eksempel psykologer og være bisidder i retten, fortæller Kirsten Yde om rådgivernes arbejde.
- Men jeg er så fræk, at jeg går ud og søger frivillige med en vis baggrund. Det er menneskeskæbner, vi har med at gøre, og man kan ikke bare gå ind fra gaden og blive rådgiver, tilføjer hun, der derfor leder efter voksne personer med erfaring i at lytte til mennesker i krise.
- Det behøver ikke være psykologer eller læger, men kan være folk, der har arbejdet som sekretær på en skadestue eller pensionerede socialrådgivere, siger Kirsten Yde. Selv om det ikke hidtil har været helt nemt at finde de frivillige kræfter, så håber hun, det lykkes.
For en aftale mellem regeringen og politiet om at styrke Offerrådgivningen på landsplan har allerede givet flere opkald, og en kommende fynsk temadag 10. april for politi, offerrådgivere, kommunale socialchefer og andre samarbejdspartnere skal gerne resultere i en plan for at forbedre rådgivningen. Og altså endnu flere henvendelser.
Glimrende idé, mener Truels Schultz, der er Fyns Politis kontaktperson til Offerrådgivningen på det overordnede plan.
- Offerrådgivningen er en utrolig vigtig funktion, fordi de kan give en objektiv vejledning til ofre, vidner og pårørende, der har brug for støtte og råd om, hvor og hvordan de kan få hjælp. I politiet snakker vi selvfølgelig også med ofrene, men det kan vi ikke gøre i længere tid, forklarer Truels Schultz.
Der erkender, at betjentene i deres daglige arbejde og kontakt med ofre og vidner godt kan blive bedre til at fortælle om Offerrådgivningens eksistens.
- Det kunne for eksempel ske ved, at vi hver gang, vi sender en kvittering for en anmeldelse ud, også sender en folder med om rådgivningen, foreslår han.
Som reglerne er nu, er det kun i voldstilfælde, at politiet er forpligtet til at notere i en rapport, hvorvidt de har udleveret materiale om rådgivningen.
Temadagen på Odense Rådhus, den 10. april 2008
Offerrådgivningen på Fyn og Fyns politi afholdt den 10. april 2008 temadag i festsalen på Odense Rådhus. Der var indbudt repræsentanter fra Falck, Sygehussektoren, Advokater, Krisecenter , Offerrådgivningen i og udenfor Fyn samt rep. fra alle lokalpolitistationer på Fyn.
Rådmand Erik Simonensen åbnede temadagen med at fastslå vigtigheden af at kommunen prioriterede og støttede op om offerrådgivningens virke. Han takkede de frivillige aktører for den store indsats der blev gjort og så frem til at videreudvikle samarbejdet med de to offerrådgivninger på Fyn.
Professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet kunne synliggøre vigtigheden i at have frivillige ildsjæle i Danmark. Offerrådgivningen var sådan en organisation, bestående af midler fra staten og kommunerne og arbejdet udført af frivillige. Det er vigtigt i denne sammenhæng at Politiet har et tæt samarbejde med Offerrådgivningen for at få så meget fokus på offeret som muligt og tilbudt al den støtte der kan tilbydes.
Vicepolitidirektør Arne Gram kunne oplyse at Fyns politi havde øget fokus på området, og var klar over at der skulle gøres en ekstra indsats for at få styrket samarbejdes med offerrådgivningen. Målet for Fyns politi er at alle ansatte har fokus på offerrådgivningen når de kommer i kontakt med et offer. Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Fyns politi og offerrådgivningen og denne arbejdsgruppe vil nu blive udvidet. I løbet af efteråret kommer der en rapport fra arbejdsgruppen hvor nye/forbedring af indsatsområder bliver synliggjort, ligesom denne rapport vil danne grundlag for det videre samarbejde.
Hele dagen igennem var der fokus på hvordan man kunne videreudvikle synliggørelsen af offerrådgivningen og der fremkom nogle konstruktive forslag til de to formænd, Kirsten Yde og Inge Bæk, der vil tage disse ideer med tilbage i arbejdsgruppen.
Offerrådgivningen har oprettet en idebank på deres hjemmeside, hvor alle der har gode ideer frit kan skrive dem der og disse ideer vil blive inddraget i arbejdet med rapporten.
Tak til alle der medvirkede til at gøre denne dag mulig.
En stor tak til borgmester Jan Boye for lån af de smukke lokaler.
