Rapport 2009

Om den fremtidige Offerrådgivning i Fyns Politikreds Rapport med anbefalinger
april 2009
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side 2
Indledning
3
Historik
5
Organisation og struktur
8
Forslag til hvordan politiet og de 2 lokale offerrådgivninger
Kan styrke offerrådgivningen i politikredsen – hver for sig og sammen 10
Rekruttering og uddannelse af rådgivere
11
Økonomi
12
Kommunernes engagement 13
Konklusioner
14
Anbefalinger
15
BILAG:
Bilag 1:
Forslag til styrkelse af indsatsen omkring Offerrådgivningen
i Fyns Politikreds af 20. juli 2007. 18
Bilag 2:
Referat fra temadagen den 10. april 2008:
Hvordan styrkes Offerrådgivningen på Fyn? 23
3
Indledning
I forbindelse med at politikredsenes på Fyn pr. 1. januar 2007 blev sammenlagt til en politikreds blev der indledt et samarbejde mellem Fyns Politi og de 2 offerrådgivninger på Fyn med henblik på at styrke offerrådgivningen i den nye fynske politikreds. De 2 offerrådgivninger er etableret som selvstændige foreninger med egen bestyrelse og økonomi og dækker Fyn således
• Offerrådgivningen i Odense omfatter Assens, Kerteminde, Nordfyn, Middelfart, Nyborg og Odense Kommuner. Formand Kirsten Yde.
• Offerrådgivningen for Midt- og Sydfyn omfatter Fåborg Midtfyn, Langeland
Svendborg og Ærø kommuner. Formand Inger Bæk.
Baggrunden for ønsket om at styrke offerrådgivningsarbejdet er beskrevet i et forslag, der er udarbejdet af Fyns Politi den 20. juli 2007 (bilag 1). Forslaget omfatter følgende elementer:
1. Hvordan opnås en bedre rådgivning til ofrene for forbrydelser? Fokus på politiets henvisninger – fokus på selve rådgivningen – synliggørelse/markedsføring.
2. Forslag om afholdelse af en temaeftermiddag i løbet af efteråret 2007 for alle fynske offerrådgivere og nøglepersoner fra Fyns Politi.
3. Nedsættelse af arbejdsgruppe umiddelbart efter temamødet bestående af
repræsentanter fra offerrådgivningerne og Fyns Politi. Arbejdsgruppens udarbejder
udkast til overordnet strategi og handleplan for en styrkelse af offerrådgivningen i Fyns Politikreds inden udgangen af november måned 2007.
Den 10. april 2008 blev der afholdt en temadag på Odense Rådhus med fokus på temaet:
”Hvordan kan offerrådgivningen styrkes”. Der er udarbejdet en sammenfatning fra temadagen (Bilag 2). Der er under processen modtaget forslag og ideer til, hvordan offerrådgivningen kan styrkes, og i forbindelse med temadagen blev der oprettet en ”idebank” på offerrådgivningernes hjemmeside under www.offerådgivningen-fyn.dk
Efter temadagen er der nedsat en arbejdsgruppe, der består af Offerrådgivningen Odense m.v.: Formand Kirsten Yde Bestyrelsesmedlem Poul Erik Bentsen Fyns Politi: Politiinspektør Johnny Schou Kriminalassistent Truels Schultz
Offerrådgivningen Midt- og Sydfyn:
Formand Inger Bæk Bestyrelsesmedlem Jørgen Larsen
4
Medlemmerne af arbejdsgruppen har fået til opgave at bidrage med forslag til, hvordan vi hver især og sammen kan styrke offerrådgivningen i politikredsen.
Kredsrådet (består af de 10 fynske borgmestre og politidirektøren) har vedtaget ”Samarbejdsplan for 2008”. I samarbejdsplanen for 2008 indgår bl.a. temaet om at styrke offerrådgivningen i Fyns Politikreds.
Lokalrådene (er oprettet i hver kommune bestående af repræsentanter fra lokalpolitiet og kommunale repræsentanter) blev med udgangspunkt i Kredsrådets samarbejdsplan for 2008 anmodet om at beskrive, hvordan lokalrådene kan bidrage med at styrke offerrådgivningen i Fyns Politikreds. Lokalrådenes bidrag til høringssvar om styrkelse af offerrådgivningen, har
ligeledes dannet grundlag for rapportens udarbejdelse.
Med denne rapport foreligger et samlet materiale, der belyser udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Fyns Politi og offerrådgivningerne. Fokus er bl.a. rettet mod kommunerne, der er en væsentlig og vigtig samarbejdspartner, bl.a. fordi kommunerne er medlemmer i kreds- og lokalråd og dermed har en særlig interesse i at understøtte arbejdet.
5
Historik
Offerrådgivningens etablering og det lovmæssige grundlag:
I 1997 blev der vedtaget ændringer i bl.a. retspleje- og straffeloven med henblik på at styrke retsstillingen for personer, der blev ofre for en forbrydelse. Et af elementerne var oprettelse af offerrådgivninger i landets politikredse efter inspiration fra Sverige.
I juni 1998 udsendte justitsministeriet et cirkulære om oprettelse af frivillige
offerrådgivninger i alle politikredse. Rigspolitichefen fik det formelle ansvar for etableringen, og i den forbindelse blev der oprettet et offerrådgivningssekretariat, der bl.a. fik til opgave at koordinere etableringen af lokale offerrådgivninger. Der skulle udpeges kontaktpersoner hos politiet i den enkelte politikreds. Kontaktpersonerne var/er bindeleddet mellem lokalpolitiet og den lokale offerrådgivning.
I de første år 1998-2000 var der stort set ikke midler til rådighed. Først i 2001 blev der på landsplan afsat penge til afholdes af udgifter til telefon m.m. Hver politikreds fik 10.000 kr..
Siden etableringen har der med mellemrum være rettet politisk og ministeriel fokus mod offerrådgivningen, bl.a. blev det i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse fra 4. juli 2006 præciseret ”at offerrådgivningsordningen ikke kun omfatter voldsofre, men alle ofre for forbrydelse, herunder f.eks. ofre for gaderøveri eller andre former for røveri, ofre for trick og tasketyveri, ofre for indbrud i beboelser og fritidshuse, samt ofre for blufærdighedskrænkelse
og andre mindre alvorlige sædelighedsforbrydelser.” Det fremgår endvidere, at
ordningen også omfatter vidner og pårørende til ofre for forbrydelser.
I omtalen af flerårsaftalen 2007-2010 vedrørende politiets virksomhed fremgår det bl.a.: ”Fra Folketingets side lægges der fortsat stor vægt på, at politiets i de relevante tilfælde vejleder ofre for forbrydelser m.v. om muligheden for at få støtte og vejledning fra offerrådgivningerne.
Det fremgår også, at der med politireformen sker den ændring, at udstedelse af generelle retningslinjer flyttes fra Justitsministeriet til Rigspolitichefen. Denne ændring betyder, at det er Rigspolitichefen der skal ”stå i spidsen for styrkelse af ordningen med offerrådgivning”, og det er politidirektøren i den enkelte politikreds, der har ansvaret for, at der er en offerrådgivning,
hvilket ansvar er tydeliggjort ved, at offerrådgivningen er indføjet som et element i direktørernes resultatkontrakt.
Offerrådgivningen er en lovbestemt ordning:
I modsætning til alt andet frivilligt arbejde er offerrådgivningen et tilbud, der er fastsat ved lov, og som er understøttet af en række bestemmelser udstedt af de centrale myndigheder, hvilket gør ordningen til noget specielt i forhold til andet frivilligt arbejde og dermed også et forpligtende arbejde. Senest kan dette ses i en bekendtgørelse fra 21. september 2007 om bl.a. politiets pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager, hvor det af § 1, stk. 1, nr. 4
fremgår: ”muligheden for at få støtte ved en offerrådgivning,”. Dette er uddybet i Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007 om ”Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager …” hvor offerrådgivningen er nævnt i afsnit 2.1.4.
6
Offerrådgivningens målgruppe
I bemærkningerne til lovforslaget er offerrådgivningernes opgave først og fremmest at yde hjælp til personlig støtte til ofre for forbrydelser, yde vejledning om mulighed for professionel hjælp og bistand, endvidere efter behov kunne medvirke som bisidder.
Behov for rådgivning har ændret sig siden 1998, idet der har vist sig et udækket behov for støtte og vejledning hos pårørende til ofre og hos vidner til forbrydelser. Der har også været et stigende antal henvendelser fra ofre for alvorlige trafikulykker. Offerrådgivningens målgruppe er derfor udvidet til at omfatte ofre, pårørende og vidner, hvilket bl.a. fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse fra juli 2006, hvor der er sket en præcisering af målgruppen.
Offerrådgivningen på Fyn og Øerne
Allerede i september 1997 blev der taget initiativ til oprettelse af en offerrådgivning i Odense.
Umiddelbart efter et møde på politigården blev der nedsat 3 udvalg, der skulle arbejde med lokaler, PR og med at etablere kontakter til relevante samarbejdspartnere. Den første tid (1998) var turbulent, idet møderne blev afholdt på skiftende lokationer. Rådgivningen var udstyret med én mobiltelefon, der ikke kunne benyttes alle steder på grund af dårlig forbindelse, hvorfor telefonsamtaler med ofre måtte foregå i det fri.
I de efterfølgende år blev der etableret et tættere forhold til politiet, idet der blev mulighed for at benytte lokaler på politigården og senere et mere fast tilholdssted hos nærpolitiet på Odense Banegårdscenter. Rådgivningen har siden september 2000 haft fast tilholdssted i lejede lokaler i Tigergården, Nørregade 77 C, 5000 Odense C.
I november 1998 blev afholdt et møde på Politigården i Svendborg med en gruppe på 10 personer og politimesteren, hvor formålet var at aftale, at der skulle arbejdes på at etablere offerrådgivning i politikredsen. Efter en række møder blev det klart, at gruppen ville dele sig i to, således at den ene skulle dække Svendborg og den anden skulle dække resten af politikredsen.
Gruppen i Svendborg holdt til i lokaler hos ”Kontakt Mellem Mennesker” og den anden gruppe holdt til hos ”Selvhjælp på Midtfyn” i Ringe.
I 1999 ophørte gruppen i Svendborg og rådgivningen blev herefter varetaget af
offerrådgivningen på Midtfyn.
I 2001 ophørte tilknytningen til ”Selvhjælp på Midtfyn”, og samme år stiftede
offerrådgivningen en selvstændig forening, og det blev aftalt med politiet, om at offerrådgivningen kunne låne et lokale på Politigården i Svendborg til personlige samtaler og møder. Dette blev vendepunktet for offerrådgivningen, der nu begyndte at få henvendelser fra ofre.
Der blev etableret offerrådgivninger i Middelfart, Nyborg og Assens, men disse rådgivninger blev i årene 2000, 2004 og 2006 overtaget af Odense.
Offerrådgivningen i Danmark (OID)
For at få et fælles ”talerør” for alle offerrådgivninger i landet blev landssammenslutningen ”Offerrådgivningerne i Danmark” stiftet i november 2001 – i daglig tale forkortet til OID.
Begge offerrådgivninger på Fyn er medlem af sammenslutningen.
7
OID har til formål
• at arbejde for at ofre for forbrydelser og ulykker, får den bedst mulige
støtte og rådgivning. Det samme gælder vidner og pårørende.
• at skabe synlighed/opmærksomhed om ofrenes situation.
• at sikre de enkelte offerrådgivninger bedst mulige arbejds- og
uddannelsesvilkår,
• at drive et sekretariat til varetagelse af nødvendige koordineringsopgaver.
Formålet skal bl.a. søges nået gennem:
• Fælles baggrundsviden i rådgivningerne, så ofrene får et ensartet tilbud
over hele landet.
• Uddannelse af rådgivere.
• Fælles talerør til myndigheder og medier.
• Fælles oplysnings- og PR-materiale.
• Erfaringsudveksling.
• Viden om samarbejdspartnere.
8
Organisation og struktur
Offerrådgivningerne i Fyns Politikreds har døgnåbent, hvilket betyder, at alle, der har behovfor kontakt til eller samtale med en rådgiver, kan ringe døgnet rundt. Der er også mulighed for en personlig samtale, hvis der er behov for det.
Offerrådgivningen efter kommunalreformen
I forbindelse med kommunalreformen 2007 fik de 2 offerrådgivninger ændret navn til Offerrådgivningen i Odense og Offerrådgivningen for Midt- og Sydfyn. Offerrådgivningen i Odense dækker kommunerne Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn, Nyborg og Odense.
Offerrådgivningen for Midt- og Sydfyn dækker kommunerne Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø.
Rådgivningerne anvender samme folder med generel orientering til ofre, pårørende og vidner.
Endvidere er der trykt fælles visitkort, ens plakater til politistationer, skadestuer, lægehuse, lægevagter, socialcentre m.v. Der er oprettet fælles hjemmeside, hvor der kan søges oplysninger om offerrådgivningerne.
Overvejelser om den fremtidige struktur og organisering
Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil kunne opnås en styrkelse af offerrådgivningen i Fyns Politikreds, hvis de to offerrådgivninger blev lagt sammen. Drøftelserne og de fremkomne synspunkter er summarisk gengivet i det følgende:
Den nuværende struktur/organisering
a. De to rådgivninger er organiseret som foreninger med egen bestyrelse og økonomi.
b. Tilskud fra politiet fordeles i forhold til befolkningsunderlag.
c. Supplerende økonomi søges hos kommunerne, jf. serviceloven § 18.
d. Begge rådgivninger er medlem af OID (Offerrådgivningen i Danmark).
e. Rådgivningerne deles om 5 pladser som delegerede til OIDs repræsentantskab.
f. Ofre m.fl. kan komme i kontakt med rådgivningerne døgnet rundt hele året.
Overvejelser i forbindelse med en sammenlægning af offerrådgivningerne
Ved en ændring af nuværende struktur, der medfører en centralisering, er der flere områder og problemstillinger, det er nødvendige at forholde sig til bl.a.:
a. Det kan umiddelbart synes vanskeligt at få en tilstrækkelig tilgang af nye rådgivere, særligt til vagter i dagtimerne.
b. En begrænsning i antallet af rådgivere vil medføre, at de tilbageblevne blive belastet, og at der er herved risiko for sårbarhed.
c. Hvordan opnås den bedst mulige vagtdækning med brug af færrest mulige ressourcer – rådgivere?
d. Er det realistisk at kunne bevare det nuværende aktivitetsniveau m.h.t. personlige samtaler?
e. Kan det blive nødvendigt, at landstelefonen indgår som en buffer?
f. Er det nuværende telefonsystem tidssvarende?
g. Fortsat dækning af udgifter til transport ved kontakt til ofre, vidner og pårørende, set i lyset af de begrænsede driftstilskud.
h. Skal der fortsat være to selvstændige rådgivninger i politikredsen?
i. Hvilke konsekvenser kan det tænkes at få, hvis der kun bliver én rådgivning i
politikredsen – eks. den arbejdsmæssige belastning for ”lederen”.
9
j. Hvordan sikres løsning af de administrative opgaver? Vagtplaner, statistik, sekretær, økonomi m.m.
k. Rådgivernes oplevelse af tilhørsforhold til lokalområdet/offerrådgivningen.
l. Samarbejdet med politiet – lokalt og overordnet.
Arbejdsgruppen har efter drøftelser konkluderet, at en sammenlægning af de to
offerrådgivninger ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, men det det bør overvejes på sigt.
10
Forslag til hvordan politiet og de 2 lokale rådgivninger kan styrke
offerrådgivningen i politikredsen – hver for sig og sammen.
Det af afgørende betydning, at den nuværende samarbejdsstruktur med en overordnet styregruppe bestående af formanden og 1 bestyrelsesmedlem fra hver offerrådgivning og 2 ledelsesrepræsentanter fra Fyns Politi fortsætter og udgør det strategiske niveau i forhold til lokalpolitiets kontaktpersoner.
Kontakten mellem offerrådgivningerne og Fyns Politi er på det overordnede niveau forankret i ledelsessekretariatet, der har ansvaret for det strategiske samarbejde med formændene/bestyrelserne for de 2 offerrådgivninger, medens de udpegede kontaktpersoner i lokalpolitiet i Fyns Politi udgør samarbejdet med offerrådgivningerne på det praktiske og operationelle plan (daglig drift).
Med etablering af lokalrådene er det helt naturligt, at de lokale offerrådgivninger søger et tæt samarbejde med disse råd. Det er af afgørende betydning, at lokalrådene i høj grad bliver omdrejningspunkt for forståelse af offerrådgivningens betydning.
I Kredsrådets ”Samarbejdsplan for 2008” for Fyns Politikreds er der sat fokus på en indsats for styrkelse af offerrådgivningen i Fyns Politikreds. Udarbejdelse af denne rapport er en del af Kredsrådets strategi. Lokalrådene i Fyns Politikreds har allerede taget godt imod de lokale offerrådgivninger, og der er klare tendenser til, at der i fremtiden kan oparbejdes positive og konstruktive relationer i dette samarbejde.
Offerrådgivningerne vil i fremtiden søge et tæt og konstruktivt samarbejde med lokalrådene for derved bl.a. at opnå et samarbejde med lokalpolitiet og politikredsens kommuner.
Fyns Politis øverste ledelse har forventning til, at Fyns Politi i fremtiden medvirker til en væsentlig styrkelse af offerrådgivningen i politikredsen – (bilag 1) – om samarbejdet mellem
offerrådgivningerne og Fyns Politi.
Der peges på følgende yderligere muligheder for at styrke offerrådgivningen i politikredsen:
• Styrkelse af den interne og eksterne kommunikation – POLNET og politi.dk/fyn.
• Kredsrådet som platform for synliggørelse af offerrådgivningen (optaget i
Samarbejdsplanen).
• Tydeliggørelse af lokalpolitiet som omdrejningspunkt for en styrkelse af
offerrådgivningen.
• Kontaktpersonerne udpeget af lokalpolitiet er ansvarlig for etablering af netværk.
• Interne informationsmøder med deltagelse af offerrådgivningen.
• Kvitteringer for anmeldelser som udsendes til forurettede vedrørende personfarlige forbrydelser, færdselsuheld med alvorlig personskade og indbrudstyverier i privat beboelse vedlægges folder med oplysning om offerrådgivningen i Fyns Politikreds.
11
Rekruttering og uddannelse af rådgivere.
Rekruttering
Udgangspunktet for offerrådgivningen er, at hele arbejdet bygger på frivillige både til rådgivning og administrative funktioner og til bestyrelsesarbejde.
De to rådgivninger i politikredsen har hidtil kunne rekruttere mennesker, der har haft interesse for arbejdet som rådgiver, hvorimod det har været lidt vanskeligere at finde mennesker, der har lyst til og interesse i de to øvrige funktioner – administration og bestyrelsesarbejde.
Rekruttering af rådgivere er foregået dels ved mund til mund metoden, annoncer i den trykte presse, annonce på hjemmesiden for frivilligt socialt arbejde www.FrivilligJob.dk og på rådgivningernes egen hjemmeside www.offerraadgivningen-fyn.dk.
Uddannelse af rådgivere
Igennem flere år har OID tilbudt rådgivere forskellige kurser – et todelt forløb: Grundkursus og et videregående kursus. For rådgivere, der passer OIDs landstelefon, gennemføres ”telefonkurser”. Endvidere har der været tilbudt kurser til ledere af de lokale offerrådgivninger.
Det hidtidige forløb med et grund- og videregående kursus trængte til fornyelse, idet der var for mange gentagelser, og forløbet ikke tilgodeså rådgivernes behov for informationer og arbejdsredskaber i den rigtige rækkefølge. Uddannelsesforløbet er derfor ændret fra 2008 og har følgende forløb:
1. Lokal introduktion med bl.a.:
• Orientering om offerrådgivningen lokalt og på landsplan.
• En straffesags forløb.
• Kontakt til det lokale politi.
• Overværelse af en retssag.
• Følge en erfaren rådgiver.
2. Grundkursus tilbydes 2 gange årlig og har følgende indhold:
• Introduktion til OID som organisation – dens historie og aktuelle
udfordringer.
• Krisepsykologisk teori.
• Stress og stressorer.
• Struktureret KriseSamtale (SKS) – metode og træning.
• Relevante henvisningsmuligheder for ofre, vidner og pårørende.
3. Evalueringssamtale der er tilrettelagt og foregår lokalt og har til formål at sikre, at der er mulighed for at gøre status og justere forhold i den lokale offerrådgivning.
4. Udvidet kursus tilbydes 2 gange årlig og har følgende indhold:
• Opfølgning omkring OID.
• Bistandsadvokatens arbejde.
• Gennemgang af relevant lovgivning og bestemmelser.
• Samtaletræning.
• Erfaringsudveksling.
5. Evalueringssamtale der foregår og er tilrettelagt lokalt – samme formål og indhold som nævnt under 3.
12
Økonomi
I 2008 har offerrådgivningerne i Fyns politikreds modtaget 163.190 kr. af politiets driftsbevilling til dækning af udgifterne til løbende drift af de 2 rådgivninger. Bevillingen på landsplan udgør omkring 2 mil. kr. Pengene fordeles til politikredsene i forhold til lønsum.
For anvendelse af pengene er der opsat nogle begrænsninger, idet midlerne fra politiet f.eks. ikke måtte anvendes til dækning af rådgivernes direkte arbejde med ofre.
Offerrådgivningerne kan søge kommunerne om at få del i de midler, der afsættes til det frivillige sociale arbejde (tidligere serviceloven § 115, nu servicelovens § 18).
I forbindelse med kommunalreformen, hvor amtskommunerne blev nedlagt pr. 1. januar 2007,
skete der samtidig en forringelse af de 2 lokale offerrådgivningers økonomi, idet de kommunale tilskud til arbejdet ikke er forhøjet tilsvarende. De 2 rådgivninger modtog i 2006 50.000 kr. fra Fyns Amt.
Offerrådgivningerne har modtaget tilskud fra nogle af de fynske kommuner, der sammenlagt i 2007 udgjorde 116.000 kr. og i 2008 udgjorde 119.900 kr.
Der vil i fremtiden være meget større fokus på offerrådgivningen, jfr. bl.a. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 1094 af 22. december 2006 om ændring af ordningen med offerrådgivningen og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 vedrørende politiets og anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager.
Der er en forventning om, at kommunerne i meget større grad fremover bidrager med henvisninger til offerrådgivningerne.
Der vil være behov for en væsentlig øget indsats fra landets offerrådgivninger og et deraf stærkt øget omkostningsniveau.
13
Kommunernes engagement
På baggrund af såvel de indkomne høringssvar fra lokalrådene og offerrådgivningernes erfaringer omkring samarbejdet med kommunerne, er der en generel oplevelse af, at der i kommunerne er en udbredt mangel på kendskab til offerrådgivningerne og deres arbejde.
Der mangler viden om og forståelse for, at offerrådgivningerne er i stand til også at give kyndig vejledning til borgere, som kommer i kontakt med det kommunale system i anledning af en ulykkelig hændelse. Der er på denne baggrund behov for et meget tættere samarbejde mellem offerrådgivningerne og kommunerne.
14
Konklusioner
Arbejdsgruppen finder, at følgende er af afgørende betydning for den ønskede styrkelse af offerrådgivningen i Fyns Politikreds.
Det kan således lægges til grund at
• der gennem et fortsat og udvidet samarbejde mellem de 2 offerrådgivninger i Fyns
Politikreds er gode muligheder for at styrke offerrådgivningen generelt.
• der er en lang række muligheder for at styrke samarbejde mellem Fyns Politi og offerrådgivningerne.
• der er en udfordring i at få tilknyttet den rigtige frivillige arbejdskraft til arbejdet i offerrådgivningerne.
• der er etableret et målrettet og relevant uddannelsesforløb for de frivillige.
• der er behov for yderligere økonomiske ressourcer til styrkelse af offerrådgivningen.
• der er behov for, at kommunerne i langt større grad har fokus på/bibringes forståelse for nødvendigheden af samspillet med offerrådgivningen – allerede fordi det vil være en økonomisk fordel for kommunerne at styrke samarbejdet med offerrådgivningerne, fordi en god og effektiv rådgivning vil medføre en afkortning af den tid, ”klienten” er afhængig af støtte fra kommunen.
• der er behov for, at alle kommuner bidrager med økonomisk støtte til det frivillige arbejde i offerrådgivningerne.
15
Anbefalinger
Arbejdsgruppen skal fremkomme med følgende anbefalinger:
Ad organisation og struktur.
I lyset af den netop gennemførte politikredsreform vil der på sigt vil være behov for at ”trimme” offerrådgivningens struktur for at udnytte optimale muligheder for samspillet med den nyetablerede politikreds. Det anbefales derfor, at bestyrelserne for de 2 offerrådgivninger i Fyns Politikreds indleder et tæt samarbejde for at beskrive en model for en ny struktur for offerrådgivningen – en struktur som sigter på et ensartet samarbejde med Fyns Politikreds.
Ad forslag til hvordan politiet og de 2 lokale rådgivninger kan styrke Offerrådgivningen i politikredsen – hver for sig og sammen.
Bevares med fortsat fokus Kredsrådet fastholder på det strategiske niveau fokus på styrkelse af offerrådgivningen i politikredsen og kommunerne. Lokalrådene fortsætter det tætte og konstruktive samarbejde med de lokale offerrådgivninger.
Det gode og konstruktive samarbejde mellem offerrådgivningerne og Fyns Politi, herunder den nuværende arbejdsgruppe, bevares.
Den nuværende struktur med ”kontaktpersoner”, der udpeges af lokalpolitilederne, fastholdes.
Udviklingsområder
• ”Politiaspiranter” får lejlighed til at aflægge besøg hos offerrådgivningerne.
• Den interne og eksterne kommunikation vedrørende offerrådgivningen i Fyns Politi (på POLNET og politi.dk/fyn) forbedres.
• Kontaktpersonerne, der er udpeget af lokalpolitiet, etablerer netværk eller
samarbejdsforum.
• Fyns Politis interne informationsmøder afholdes i nødvendigt omfang med deltagelse af offerrådgivningerne.
• Kvitteringer, som Fyns Politi udsender til forurettede vedrørende personfarlige forbrydelser, færdselsuheld med alvorlig personskade og indbrudstyverier i privat beboelse m.v., vedlægges folder med oplysning om offerrådgivningen i Fyns Politikreds.
• Der udarbejdes forslag til koncept for samarbejde med lokalrådene i Fyns Politikreds.
• Der udarbejdes handlingsplan for at opnå samarbejde med nye ”interessenter” –
samarbejdspartnere.
Ad rekruttering og uddannelse af rådgivere.
Bevares med fortsat fokus
• Den nuværende indsats for rekruttering af frivillige skal forbedres og udbygges.
• Det nuværende uddannelsesforløb under OID fastholdes
Udviklingsområder
• Politiets lokale kontaktpersoner inddrages i visse uddannelsesforløb af rådgiverne – specielt i uddannelsesforløb, der berører samarbejde med myndigheder.
Ad økonomi.
16
Bevares med fortsat fokus
• Der vil fortsat være behov for, at bestyrelserne for de fynske offerrådgivninger søger en tæt dialog med OID med henblik på, at Folketingets bevillinger til arbejdet i offerrådgivningerne øges – subsidiært at Rigspolitichefens bevillinger øges.
• De lokale offerrådgivninger søger fortsat økonomisk støtte hos kommunerne.
Udviklingsområder
• De lokale offerrådgivninger indgår på det praktiske plan i et meget tættere samarbejde
med kommunerne omkring styrkelse af offerrådgivningen.
• Der skal – også efter ansættelse af konsulent i OID – stadig arbejdes på, at OID får etableret et større og mere slagkraftigt sekretariat for at kunne understøtte de lokale offerrådgivninger.
Ad kommunernes engagement.
Udviklingsområder
• Offerrådgivningerne skal gennem dialog med Kredsrådet og lokalrådene søge at opnå en større forståelse hos kommunerne for betydningen af et godt og konstruktivt samspil mellem kommunerne og offerrådgivningerne.
• Ved et øget samspil mellem kommunerne og Offerrådgivningerne vil der kunne gives den ”kommunale klient” et indblik i et større og mere varieret tilbud for rådgivning i forbindelse med en straffelovsovertrædelse.
Bilag 1.
FYNS POLITI
20. juli 2007
Sagsbehandler: Truels Schultz
Forslag til styrkelse af indsatsen omkring Offerrådgivningen i Fyns Politikreds
Truels Schultz
Ansvaret for Fyns Politis indsats i samspillet med offerrådgivningen i Fyns Politikreds er nu placeret i Ledelsessekretariatet og jeg er udpeget som Fyns Politis kontaktperson til formændene for bestyrelserne til offerrådgivningerne i Fyns Politikreds.
Offerrådgivningen i Fyns Politikreds er opdelt i 2 områder:
• Offerrådgivningen, der omfatter kommunerne Odense, Assens, Nordfyn,
Kerteminde, Middelfart og Nyborg Kommuner. Formand Kirsten Yde
• Offerrådgivningen, der omfatter Svendborg, Fåborg Midtfyn, Ærø og
Langeland kommuner. Formand Inger Bæk.
Fyns Politi v. politiassistent Henning Baagø Andersen, og kriminalassistent Linda Pia Pedersen, der
har været Odense Politis kontaktpersoner til offerrådgivningen og efter overgangen til Fyns Politi
fortsat fungerer som kontaktpersoner til Offerrådgivningen Odense, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Middelfart og Nyborg kommuner, har begge givet mig en fyldestgørende beskrivelse af samarbejdet med offerrådgivningen indtil nu. Begge har givet udtryk for at dette samarbejde har fungeret rigtig godt, men har samtidig tilkendegivet et udtalt behov for at politiets rolle i vejledning/henvisninger til offerrådgivningen bør forbedres, ligesom der er behov for en målrettet information og undervisning af det politipersonale som er beskæftiget med sagsbehandling. Det vil samtidig være ønskelig men en
præcisering af hvornår der skal ske vejledning/henvisning og at der – eksv. i politiets rapporter – sker en registrering af, at vejledning/henvisning er foretaget.
19
Anbefalingerne i dette notat tager således udgangspunkt i samtalerne med Henning Baagø Andersen og Linda Pia Pedersen og min egen viden og oplevelse omkring begrebet ”offerrådgivning”.
Den 25. maj 2007 deltog som jeg repræsentant for Fyns Politi i konference på Christiansborg arrangeret af Offerrådgivningen i Danmark – en konference som blev åbnet af Justitsminister Lene Espersen, der i sin indledning betydede nødvendigheden og vigtigheden af en styrkelse af offerrådgivningen i Danmark.
Det fremgår af ”Flerårsaftalen for politiet for 2007 – 2010”, at netværket af offerrådgivninger skal styrkes ved etablering af faste kontaktpunkter og yderligere vejledning om ordningen i de nye, store politikredse, ligesom indsatsen omkring offerrådgivning er omfattet af politidirektørens
resultatkontrakt. Det er min vurdering, at politidirektørens resultatkontrakt i årene fremover vil komme til at indeholde krav om øget vejledning og øget rådgivning – og at politiet må være i stand til at dokumentere en øget indsats.
I bestræbelserne på at styrke rådgivningen af ofre, vidner m.fl. i Fyns Politikreds, vil det være helt naturligt, at offerrådgivningerne og Fyns Politi udbygger et i forvejen tæt og konstruktivt samarbejde.
Som opstart på en proces, der skal styrke samarbejdet omkring offerrådgivningen i Fyns Politikreds,
har formændene for offerrådgivningerne på Fyn – Kirsten Yde og Inger Bæk – givet tilsagn om en indledende drøftelse med mig den 16. august 2007 på Politigården i Odense.
Ved mødet med formændene Kirsten Yde og Inger Bæk den 16. august 2007 havde jeg forestillet mig en drøftelse af bl.a. følgende forhold:
1. Hvordan en bedre rådgivning til ofrene? Fokus på politiets henvisninger – fokus på selve rådgivningen. – synliggørelse/markedsføring.
2. Forslag om afholdelse af en temaeftermiddag i løbet af efteråret 2007 for alle
fynske offerrådgivere og nøglepersoner fra Fyns Politi. Gerne en professionel
indleder og med et temamødeforløb som fastsættes af formændene og Fyns
Politi.
3. Nedsættelse af arbejdsgruppe umiddelbart efter temamødet – en arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter fra offerrådgivningerne og Fyns Politi.
4. Arbejdsgruppens udarbejder udkast til overordnet strategi og handleplan for en
styrkelse af offerrådgivningen i Fyns Politikreds inden udgangen af november
måned 2007. Det vil være en klar styrke såfremt Offerrådgivningerne og et nyt etableret ”Fyns Politi” i forening fremkommer med et fælles forslag til en meget overordnet strategi for et fremtidigt samarbejde omkring et fælles mål om at styrke offerrådgivningen på i Fyns Politikreds. Et fælles oplæg vil også
medføre en oplevelse af en gensidig forpligtigelse og forståelse for hinandens problemfelter og vil være et optimalt i forhold til markedsføringsværdien af samarbejdet omkring offerrådgivningen.
For at give indhold til en fælles strategi og handleplan for at styrke offerrådgivningen på Fyn vil det være påkrævet at offerrådgivningerne og Fyns Politi hver især/hver for sig straks iværksætter et arbejde for at undersøge muligheder for at styrke rådgivningen.
20
Fyns Politi vil derfor hurtigst mulig skulle fokusere på muligheder for hvordan man kan blive bedre til at henvise og vejlede ofre og vidner m.fl. På nuværende tidspunkt vil det være oplagt at interessere sig for følgende områder for at kunne styrke vejledningen og henvisningen til offerrådgivningen:
• Det anbefales, at Fyns Politis Ledelsessekretariat udgør den overordnede kontakt med offerrådgivningerne på Fyn og får ansvaret for at koordinere politiets samarbejde med offerrådgivningerne på Fyn og som fungerer som overordnet kontaktled til Rigspolitichefen i generelle tiltag og spørgsmål vedrørende offerrådgivning.
• Fyns Politi bør fortsat udpege kontaktpersoner (nøglepersoner) til offerrådgivningerne. Der henvises til, at Kredsrådet for Fyns Politikreds inden længe forventes at beslutte, at der i hvert fynsk kommune skal etableres et lokalråd og at det er lederen af Lokalpolitiet som er formand for
lokalrådet. Det forventes, at lokalrådene har en tæt tilknytning til offerrådgivningen og det vil derfor være naturligt at det er Lokalpolitiet, der udpeger politiets kontaktpersoner til offerrådgivningerne på Fyn. Det er tillige vigtigt, at efterforskningsenhederne og politiets personaleafdeling (uddannelse af grundkursus elever) også udpeger en kontaktperson til
offerrådgivningen.
• Der er behov for at Fynsk Politi systematisk orienterer det sagsbehandlende personale om vigtigheden i at vejlede og henvise til offerrådgivningen.
• Det er samtidig behov for, at elever fra Politiets Grundkursus 2 (PG 2) som under uddannelsen stationeres i Fyns Politikreds som et led i politiuddannelsen, modtager en grundig orientering om offerrådgivningen.
Der henvises her til nedenstående organisationsdiagram vedrørende Kredsråd og Lokalråd i Fyns Politikreds og specielt bilag 2 hvorefter offerrådgivningen er en vigtig netværksforbindelse til Lokalrådene. Opmærksomheden henledes tillige på, at det er lederen af lokalpolitiet, der udpeges som formand for lokalrådet og derved sikres der en tæt forbindelse til offerrådgivningen.
21
22
• Det bør tillige overvejes at indføre obligatorisk oplysning om at der er sket
vejledning/henvisning om adgangen til rådgivning i politiets rapporter – eksempelvis som en
del af ”formreglerne” eller som kan anføres på rapportomslag (som eksempelvis voldssager). Det kunne tillige overvejes at lade udsende den af offerrådgivningerne udfærdigede folder sammen med kvitteringen for anmeldelsen. Det skønnes ikke at være forbundet ekstra omkostninger til porto ved at medsende en folder (vedlægges).
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at der man herved ikke når målgruppen ”rene anmeldere” og vidner.
• Der er behov for en mere synlig placering af offerrådgivningen på politiets hjemmeside og der vil straks efter sommerferien blive taget initiativ til en bedre placering.
• Det vil således være nødvendigt – i et fornuftigt omfang – at kunne måle på og dermed også kunne dokumentere effekten af en øget indsats omkring offerrådgivning. Jeg har netop modtaget statistikmateriale vedrørende omfanget af konkrete udførte rådgivninger i 2007 for Fyns Politikreds (udarbejdet af offerrådgivningerne). Offerrådgivningernes statistikmateriale bør fremover også indeholde oplysninger om hvilke forbrydelseskategorier, der knytter sig til rådgivningerne. Disse tal bør efter min opfattelse
fremover sammenlignes med tallene for anmeldelser af forbrydelseskategorier som oftest og naturligt giver anledning til at ofre, vidner m.fl. bør henvises til rådgivning. Herved kan der dannes et billede af hvor stor en procentdel af forurettede, vidner m.fl., der har modtaget vejledninger/henvisninger og som også har modtaget rådgivning.
Efter afholdelse af temadagen etableres en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra offerrådgivningerne og Fyns Politi. Arbejdsgruppen udarbejder udkast/forslag til en strategi- og handleplan for en styrkelse af offerrådgivningen på Fyn. En strategi- og handleplan som skal
godkendes af h.h.v. offerrådgivningerne og Fyns Politi. Strategi og handleplan skal derefter være genstand for synliggørelse/markedsføring.
Truels Schultz
23
Bilag 2
Referat fra
TEMADAG
Hvordan styrkes Offerrådgivningen på Fyn
Torsdag den 10. april 2008 på Odense Rådhus
Arrangeret af Fyns Politi og Offerrådgivningen på Fyn
Der var følgende program:
1. Velkomst og indledning v/rådmand Erik Simonsen, Odense Byråd
2. Præsentation af forslag til styrkelse af Offerrådgivningen i Fyns Politikreds v/kriminalass.
Truels Schultz, Fyns Politi
3. ”Samspillet med Offerrådgivningen” v/professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet –
Institut for Statskundskab
4. ”Fyns Politis forventninger og forpligtigelser til samarbejdet med Offerrådgivningerne”
v/vicepolitidirektør Arne Gram, Fyns Politi
5. ”Offerrådgivningens forventninger til samarbejdspartnerne” v/Inge Christensen, repræsentant
for landssammenslutningen Offerrådgivningen i Danmark
6. Indlæg fra en offerrådgivers hverdag v/Lilli Svendsen
7. ”Hvor er den socialt ansvarlige” v/skuespiller Peter Mygind, der fortæller om hvad det betød for familien, da sønnen blev overfaldet
8. Opsamling og forslag til hvordan vi styrker Offerrådgivningen på Fyn
9.
Mødet blev ledet af Kurt Bønnelykke Nielsen, fra Fyns Politi.
1. Velkomst v/rådmand Erik Simonsen, Odense Byråd Erik Simonsen bød forsamlingen hjertelig velkommen på Rådhuset i Festsalen. Han udtrykte, den mening: ”I har fortjent at være her” jeg påskønner det frivillige arbejde I udfører. Rådmanden orienterede om, at byrådet yder økonomisk støtte til Offerrådgivningen. Beklageligvis overstiger antal ansøgninger langt de afsatte midler. Kernen i frivilligt arbejde er ”mød borgerne i øjenhøjde, det er en
styrke”.
Erik Simonsen ønskede forsamlingen en god dag og udtrykte ønske om, at intentionerne med dagen blev vellykkes.